Skip to the content.

Teknikfaget Digitalt Design og Udvikling - eller kort: DDU - er et 3.g’s A-fag på HTX.

Om faget

I DDU arbejder man projektorienteret i længere forløb. Der er dermed mindre tavleundervisning end i andre fag. Alt projektarbejde foregår i grupper. Hvert forløb afsluttes med, at der afleveres et produkt med tilhørende rapport.

I sin form minder det en del om faget Teknologi. Fagligt er der dog den afgørende forskel at DDU udelukkende beskæftiger sig med tekniske problemstillinger - og altså ikke inkluderer FNs verdensmål og den slags.

Læreplanen foreskriver:

De faglige mål opnås gennem det selvstændige problembaserede arbejde i projekterne, som udarbejdes vha. modellen præsenteret i de faglige mål. Det faglige indhold præsenteres i kernestoffet og er for teknikfaget sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolens leder udvælger.

Fordeling:

Nøgletemaer

Nøgletemaerne er som sagt givet i læreplanen. Dem introducerer vi som en række såkaldte minikurser undervejs. Minikurser introducer et emne eller værktøj som skal bruges i et bestemt forløb eller generelt hele året.

Læs mere om minikurser

Derudover indgår nøgletemaerne i de enkelte forløb som som en naturlig del af projektarbejdet.

Valgtemaer

På Slotshaven har vi valgtemaerne Spiludvikling (#12) og Intelligente systemer (#11).

Valgtemaet Spiludvikling bliver udforsket i forløb [Spiludvikling med Unity] og Intelligente systemer i forløbet Machine learning med YOLO.

Spiludvikling er samtidig fordybelsesområde. Det betyder, at det vil få særligt fokus og indgå som eksamenstema.

Eksamen

Det afsluttende eksamensprojekt er også gruppebaseret. Her får man 80 timer til at udvikle et færdigt produkt, som afleveres med eksamensrapporten, hvorefter rapport og produkt forsvares til en mundtlig eksamen. Der gives en samlet karakter for rapport, produkt og mundtlig eksamination.

Læs mere om eksamen ↗️

Studietur

Hvert år tager vi på studietur til Aarhus i september.

Læs mere om studieturen ↗️

Laserskæreren

I DDU gives der mulighed for at bygge fysiske produkter. Vi har både en laserskærer og 3D-printere til rådighed. Det er oplagt at overveje muligheden for at kombinere software med et fysisk interface hvis der er mulighed for det.

Vores laserskærer er xTool S1.

Brug af laserskærer er kun efter aftale med Henrik eller en lærer.

Lokaler

Undervisning foregår i lokale 73 og nogle gange i værkstedet i kælderen.

Oprydning efter undervisningen er obligatorisk.

Det er alles ansvar at lokale 73 og værksted bliver holdt pænt og ryddeligt. Grej og udstyr stilles på plads og igangværende projekter placeres ad vejen efter lærerens direktiver. Aluminium er et dyrt råstof - brug pantsamleren på gangen til dåser.

Appendix: Læreplaner

Undervisningen følger Undervisningsministeriets læreplaner som kan findes her.

Læreplan

Undervisningsministeriet læreplan for DDU (2017).

↗️ PDF

Vejledning til læreplan

Undervisningsministeriet vejledning til læreplan for DDU (2024).

↗️ PDF

Bogmærker

Se også bogmærker.